I uge 9 viser Grindsted Kino følgende film
Rose – vises fra den 28. februar til og med den 6. marts
Den danske film ’Rose’ foregår i 1997, hvor Inger, søsteren Ellen og svogeren Vagn skal med bus til Paris. Ingen ombrod ved dog, at Inger er skizofren, og det kommer som lidt af et chok, da hun annoncerer det. Især den forstokkede vice-skoleinspektør Skelbæk bliver forarget. Det bliver en underholdende busrejse og tur i Paris, hvor Inger viser sig at have en skjult agenda. Undervejs beviser den sindslidende kvinde også, at man ikke skal dømme hende på forhånd.
’Rose’ er skrevet og instrueret af Niels Arden Oplev, der tidligere har stået bag bl.a. Drømmen, Mænd der hader kvinder og publikumshittet Ser du månen, Daniel. Historien er baseret på Oplevs egen søster, og beskriver det som sin mest personlige fortælling til dato.
Vises også i Baby-bio den 2. marts
PR-Foto
Senior-bio – den 3. marts viser ”Du som er i himlen”
PR-Foto
Pressemøde i forbindelse med forsalget til GRINdsted Revyen fredag den 4. marts 2022 kl. 11.00
Denne dag starter forslaget til revyen, der løber af staben uge 2 og 3 i 2023. I forbindelse med forsalget vil der være underholdning, smagsprøver fra VinNun og Hotel Hedemarken.
GRINdsted Revyen – PR-Foto
Grindsted Kino er lukket fredag den 4. marts fra kl. 17.00 på grund af et lukket arrangement.
Marry me – vises den 5. og 6. marts
Den romantiske komedie ‘Marry Me’ handler om vielsen mellem to musikalske superstjerner, der tager en uventet drejning. Da musikerne Kat og Bastian skal giftes foran et globalt publikum, lærer Kat få sekunder før vielsen, at Bastian har været hende utro. Kat beslutter sig derfor i stedet for at gifte sig med en tilfældig mand blandt publikum.
I hovedrollerne ses Jennifer Lopez og Owen Wilson, der begge har erfaring med genren fra film som Second Act og Wedding Crashers. Den populære colombianske sanger Maluma medvirker også i rollen som Bastian, og han har sammen med Jennifer Lopez skrevet musik til filmen.
PR-Foto