Flot tilslutning til fastelavnsarrangement på genbrugspladsen i Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Billund Kommune havde inviteret til fastelavnsfest på Grindsted Genbrugsplads lørdag den 26. februar 2022 kl. 11.00

Der var et pænt fremmøde, og til de fremmødte var der fastelavnsboller, kaffe og kakao.

Billund Kommune havde valgt at lave et arrangement i forbindelse med fastelavn, for at markere at man ikke længere havde noget der hedder småt brændbart på genbrugspladserne i kommunen.

Børn og barnlige sjæle kunne slå “småt brændbart” af tønden, og deltage i forskellige konkurrencer. Blandt andet fik børnene udleveret en pose med forskelligt affald, som de så skulle sortere. Til dem der ramte rigtigt var der en fin præmie.  Personalet havde gjort meget ud af det, og fra nogle af de fremmødte forældre/bedsteforældre var der stor ros til personalet for et super fantastisk arrangement.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse

 

Læs også: 

Fastelavnsfest på genbrugspladsen markerer farvel til småt brændbart

 

Lions Nytårskoncert 2025