Ny erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank Billund

Gert Andersen - PR-Foto: Vestjysk Bank

Gert Andersen er ansat som erhvervsrådgiver i Vestjysk Banks filial i Billund. Med en karriere i den finansielle sektor på mere end 35 år er han en erfaren herre inden for erhvervsområdet. Tidligere har han blandt andet været erhvervskundechef i både Vestjysk Bank i Esbjerg og Middelfart Sparekasse i Esbjerg. Senest har Gert været selvstændig rådgiver og sparringspartner for virksomhedsledere.  

Privat er han samboende med Karin, som arbejder ved Skattestyrelsen. Parrets søn Jesper bor stadig hjemme, mens storesøsteren Line er fløjet fra reden. Fritiden bruges gerne i selskab med venner og familie samt Gerts store interesse for sport. Før i tiden var han ofte selv at finde på grønsværen, men i dag nyder han en god fodboldkamp i tv eller på stadion. Derudover holder han sig aktiv på mountainbiken skriver Vestjsysk Bank i en pressemeddelelse.