I uge 12 viser Grindsted Kino følgende film
Repræsentantskabsmøde mandag den 28. marts kl. 19.00 (tilmelding nødvendig) i Grindsted Kino.
Eftermiddags bio Tirsdag den 29. marts kl. 14.00.
Vi viser hvidstensgruppen 2 – de efterladte
Danmark under besættelsen. Tulle og hendes søster Gerda sendes i tysk fængsel mens deres far, bror og Tulles mand er blevet henrettet. Tulle må efterlade sit barn hos sin mor Gudrun og Tulle og Gerda rejser som krigsfanger ned gennem Tysklands krigsrædsler, mens Gudrun kæmper med alt, hvad hun har, for at få sine døtre hjem til kroen i Hvidsten.
PR-Foto
Døden på Nilen – vises: 29. – 30. marts
Den belgiske detektiv Hercule Poirot har set frem til et afslappende krydstogt på Nilen ombord på S.S Karnak. Men den erfarne detektiv må tilbage på arbejde, da en af medpassagererne bliver myrdet og alle (undtagen én) gruer for, hvem der bliver den næste.
PR-Foto
Uncharted – vises: 31. marts – 4. april
Adventurefilmen ‘Uncharted’ er forhistorien til videospillet af samme navn og er fortællingen om, hvordan Nathan Drake mødte Sully. Nathan Drake lever et stilfærdigt liv som bartender og lommetyv, da han opsøges af skattejægeren Victor ”Sully” Sullivan. Han vil have den unge mands hjælp med at finde en guld-formue, som blev efterladt for 500 år siden. Det bliver starten på et eventyr, der også kan bringe Nathan tættere på sin forsvundne bror, der selv tidligere har været på jagt efter skatten. Men de er ikke alene om at lede efter guldet, den hensynsløse Moncada mener nemlig, at han er den retmæssige arving til formuen.
PR-Foto
Krummerne – det er svært at være 11 år – vises: 2. – 3. april
Krumme finder nogle gamle Kim-bøger på loftet, som han sluger råt, og han bliver inspireret til at starte sit eget detektivbureau med sin ven Tom. Da forbryderne, Tina og Jeff, stjæler Anastasia-diamanten fra Nationalmuseet, ser Krumme sin chance: At fange forbryderne for at vinde Yrsas hjerte. Men det går ikke så let som i Kim-bøgerne, for det er nemlig svært at være 11 år, når man også vil vinde Yrsas kærlighed.
PR-Foto