Fra den 20. april til og med den 28. maj 2022 kl. 16.00 kan du brevstemme

Onsdag den 1. juni 2022 afholdes der folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. I Billund Kommune kan du brevstemme fra den 20. april til og med lørdag den 28. maj 2022 i Borgerservice på bibliotekerne i Billund og Grindsted.

Du kan brevstemme i en hver kommune i Danmark. Den kommune, du brevstemmer i, sørger for, at din brevstemme bliver sendt til den kommune, hvor du er stemmeberettiget.

Borgerservice på biblioteket i Billund (Billund Centret) og Grindsted (MAGION) er åbent for afgivelse af brevstemmer i den almindelige åbningstid.

Brevstemmesteder og åbningstider for brevafstemning

Borgerservice på Billund Bibliotek   Borgerservice på MAGION Biblioteket
Hans Jensensvej 6, 7191 Billund Tinghusgade 15, 7200 Grindsted
Tlf. 79 72 70 15 Tlf. 79 72 70 15  
   
Onsdag: kl. 10.00 – 18.00

 

 

Mandag – onsdag: kl. 10.00 – 15.30

Torsdag: kl. 10.00 – 18.00

Fredag: kl. 10.00 – 12.00

Ekstraordinær åbningstid for brevafstemning

Borgerservice på Billund Bibliotek Borgerservice på MAGION Biblioteket
Lørdag den 21. maj kl. 10.00 – 13.00 Fredag den 27. maj kl. 10.00 – 12.00

Lørdag den 28. maj kl. 9.00 – 16.00

Husk at du skal medbringe legitimation (pas, kørekort, sygesikringsbevis eller lignende) for at kunne brevstemme.

Vælgere, der er indlagt på sygehus, får mulighed for at brevstemme der.

Kan jeg brevstemme i eget hjem?

Er du syg, eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du søge om at brevstemme i dit hjem. Modtager du hjemmepleje eller sygepleje, kan du få et ansøgningsskema af den person, der yder plejen. Du kan også henvende dig til Borgerservice på MAGION Biblioteket eller Borgerservice på Billund Bibliotek for at få et skema.

Du kan søge om at brevstemme i eget hjem fra den 4. maj 2022. Skemaet skal afleveres til Borgerservice i Grindsted eller Billund senest den 20. maj 2022 kl. 18.00. Du får herefter meddelelse om, hvilken dag du får besøg af stemmemodtagerne.

Print skema til ansøgning om at afgive stemme i eget hjem her

Kan jeg stemme på et andet afstemningssted end der, hvor jeg har tilknytning?

Hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det afstemningssted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen. Ansøgningsskemaet kan du få ved henvendelse til Borgerservice på MAGION Biblioteket eller Borgerservice på Billund Bibliotek.

Du kan søge fra den 4. maj 2022. Skemaet skal afleveres senest den 24. maj kl. 12.00 til Borgerservice på MAGION Biblioteket eller Borgerservice på Billund Bibliotek.

Print skema til ansøgning om overflytning til andet afstemningssted her

Hvilke hjælpemidler kan jeg benytte ved brevstemmeafgivning og på valgdagen?

Borgerservice på MAGION Biblioteket vil der i forbindelse med brevstemmeafgivningen være ikke-håndholdt lup og LED-lampe, sort pen til brug for afkrydsning af stemmeseddel, forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV, overlægsplade til stemmesedlen samt mulighed for at benytte separat afstemningsrum med hæve/sænkebord. Samme hjælpemidler vil være tilgængelig på valgdagen i MAGION.

På Borgerservice Billund Bibliotek vil der i forbindelse med brevstemmeafgivningen være ikke-håndholdt lup og LED-lampe, sort pen til afkrydsning af stemmeseddel og overlægsplade til stemmesedlen. Samme hjælpemidler vil være tilgængelig på valgdagen i Billund Centret.

De øvrige afstemningssteder i kommunen vil på valgdagen være udstyret med ikke-håndholdt lup og LED-lampe, sort pen til afkrydsning af stemmeseddel og overlægsplade til stemmesedlen.