Af Louis Bülow
Der er dage, hvor tiden går i stå, frosset fast i erindringen. Dage, man for altid har gemt i sit hjerte og årtier senere kan genkalde sig i alle detaljer.
For den tyske industrimand Oskar Schindler skal en forårsdag for 79 år siden for tid og evighed gribe ind i det liv, han kender. I ly af krigen har Hitler iværksat Die Endlösung, hvor seks millioner jøder bukker under som ofre for et inferno af hensynsløst barbari uden sidestykke i verdenshistorien.
Lørdag den 13. marts 1943. Den lørdag likviderer nazisterne den jødiske ghetto i Krakow, hvor tusinder myrdes eller deporteres til nærliggende KZ-lejre. Oskar Schindler er sammen med sin elskerinde på den daglige ridetur i byens parker og kommer tæt på de tragiske begivenheder. På afstand kan han følge de endeløse rækker af jødiske mænd, kvinder og børn, der bliver gennet gennem gaderne.
En bitte skikkelse i en rød frakke fanger hans opmærksomhed: en lille pige, der alene bevæger sig rundt i et sandt mareridt mellem skrækslagne jøder, bidske schæferhunde og svært bevæbnede SS-bødler, der myrder løs. Den lille pige i rødt sakker agterud og forsøger forgæves at finde et skjulested.
Magtesløst følger Schindler det grusomme scenarie, men heller ikke denne lørdag i marts 1943 findes der nogen barmhjertighed i Krakow. Han glider ned fra sin hest, snubler og kaster op. Den lille pige i Krakows gader skal blive vendepunktet for Oskar Schindler.
Den lørdag morgen træffer han et valg i godhedens tjeneste og beslutter at sætte sit liv, sin formue og karriere på spil for at frelse 1200 jøder fra udryddelsen i de nazistiske dødslejre. Som en barmhjertig samaritan giver han dem en ny chance, et nyt liv, og gør et citat fra Talmud til andet og mere end blot en kliché: ”Den, der redder bare et enkelt menneskes liv, redder hele verden.”
Et mirakel, han alene kan gennemføre ved at spille på de samme talenter, der under krigen har gjort ham til en ganske behændig forretningsmand: storslåede armbevægelser, flair for bestikkelse og sortbørshandel.
Midt i dette ragnarok af ondskab ender Oskar Schindler med at rage op som én af de store humane skikkelser i Holocaust. Han passer ikke helt ind i billedet af det godes koryfæer som Gandhi med sit spartanske lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem
Der kan trækkes en parallel fra den lille pige i rødt i Krakow til en domstol i Jerusalem i Israel i 1961, hvor Adolf Eichmann stod anklaget for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og forbrydelser mod det jødiske folk.
Samme år besøgte Oskar Schindler for første gang Israel, hvor han blev hædret med titlen De Retfærdige blandt Nationerne: ikke-jøder som reddede jøder fra det nazistiske folkemord.
Under Eichmann-retsagen i Jerusalem blev Dr. Martin Földi, der overlevede rædslerne i Auschwitz, bedt om at beskrive sorteringen af jøder, der ankom til lejren. En nådesløs sortering af ofre, der foregik ved tog-rampen ved indgangen til Auschwitz i skyggen af ”Arbeit Macht Frei”-skiltet.
Til venstre til den visse død, til højre til de levende døde, de arbejdsduelige … mange hundrede tusinde jøder blev uden skånsel viftet til venstre til udryddelsen. Værgeløse ofre blev drevet ind i gaskamrene med armene hævet over hovedet for at få plads til flere
I maj 1944 ankom Martin Földi i en overfyldt kreaturvogn til Auschwitz sammen med sin hustru, sin søn på tolv år og den lille datter på godt to år. Da dørene langt om længe blev åbnet, blandede den hæslige stank af overfyldte spande med urin og afføring sig med en kvalmende hørm fra afbrænding af lig. Store projektører oplyste rampeområdet, schæferhunde gøede som rasende og SS-mænd med maskinpistoler kommanderede ”Raus! Raus! Schnell!”.
I de hektiske minutter ved togrampen, hvor alt var kaos, blev hustruen og den lille pige i en rød frakke kommanderet til venstre til udryddelsen, mens Földi som arbejdsduelig blev beordret til højre med sønnen. Lidt senere blev de standset af en officer i en elegant uniform med handsker, ridepisk og nypudsede støvler, der spurgte, hvor gammel drengen var.
Tolv år, svarede Földi i overensstemmelse med sandheden, hvorefter officeren med ordene Smut du efter din mor sendte drengen efter flokken til venstre.
Martin Földi beskrev dengang i sit vidneudsagn, at han var usikker på, om drengen kunne finde sin mor og sin søster. Han nåede at råbe til sønnen, at han skulle kigge efter den lille pige, der var let genkendelig i rødt, og afsluttede sit vidneudsagn med ordene:” Jeg så dem aldrig igen …”
Et par dage senere blev Martin Földi beordret til at skrive et postkort mærket Waldsee og adressere det til sin søster i Budapest. Teksten fik han dikteret ordret af en SS-mand:” Jeg er ankommet i god behold. Jeg er i godt humør og har det godt.”
I maj 1945 var det hele forbi …
Oskar Schindler døde i Hildesheim den 9. oktober 1974, 66 år gammel. Hans jordiske rester blev ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader. Han blev begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i overværelse af hundredevis af Schindler-jøder.
Mine børn, som han altid sagde …
