Heading South – Jakobs rejseberetning om den 23. dag på cykelturen til Gibraltar

Foto: Privatfoto

Denne rejseberetning er skrevet af Jakob da han,  Jesper og Kasper har valgt at splitte deres tur op, pga. præferencer for underlaget er forskelligt skriver Jakob på Headingsouth.dk – Jakob følger stadig ruten, mens de andre vil finde et alternativ med den originale rute som pejlemærke.

 

#23 Skovbrand og siesta i hængekøjen

Kom senere afsted end planlagt og var generelt ret træt de første 40 km. Ikke engang en god kop kaffe efter 25 km kunne vende det. Kan være at nogle fede tracks gennem en nedbrændt skov vendte trætheden, men i hvert fald, så havde jeg det super, da jeg lagde mig tilrette i hængekøjen. I skyggen. I vinden. Perfekt.

Jeg havde rigtig gået amok i et supermarked lige inden, så der skulle bare drikkes og spises igennem. Nr. 2 måltid endte dog på jorden og blev hurtigt et festmåltid for myrerne.

Ved ikke om det er varmen, blandingen af al den mad jeg spiste eller at min krop var helt slukket efter en lille morfar, men jeg havde ondt i maven de sidste kilometer på cyklen. Disse gik blandt igennem storbyen Perpignan, som var helt forfærdelig at komme igennem. Cykler var ikke rigtig tænkt ind i infrastrukturen.

Lige inden Pyrenæerne fik jeg sat teltet op på en campingplads. I morgen står det så på bjerge, varmt vejr og første dag i Spanien!

På den 23. dag kørte Jakob 107 km.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse