Kontaminerede økologiske Tortilla Chips

Tilbagekaldte fødevarer

OPDATERET Med ændringer i risikovurderingen af produktet (27-7-2022) 14.11

 
PAULIG, Santa Maria A/S tilbagekalder økologiske Tortilla Chips fra Santa Maria som en sikkerhedsforanstaltning, på grund af tilstedeværelsen af de kemiske stoffer atropin og scopolamin i produktet.

Opdateret den 27.07.2022 med ændringer til risikovurderingen. 

Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 26. juli 2022

Ændret 27. juli 2022

Hvilke fødevarer:
Santa Maria Tortilla Chips Organic, 125 gr. (saltede)
Bedst før: 30.03.2023 eller tidligere.
 
Solgt i:
Dagli’Brugsen, Superbrugsen, Fakta, Coop365 og Kvickly samt i Netto, Føtex og Bilka over hele landet. 
 
Virksomhed, der tilbagekalder:
PAULIG, Santa Maria A/S
 
Årsag:
Atropin og scopolamin er kemiske stoffer, der forekommer i planter, som vokser naturligt blandt majs på marken. Under høsten blandes frø med de kemiske stoffer ved en fejl sammen med de majs som Tortilla Chips produceres af.    
 
Risiko:
Indtagelse af de pågældende chips, der indeholder atropin og scopolamin, kan eventuelt forårsage symptomer som synsforstyrrelser, ændringer af hjerterytme og tørhed i munden. Hvis du oplever symptomer som dette efter at have spist chipsene, bedes du kontakte en læge. 
 
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at voksne maksimalt kan indtage en portion på ca. 22 gram og børn 8 gram, når den højeste koncentration af atropin og scoplamin er taget i betragtning. 
 
Råd til forbrugerne:
 
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage i butikken, hvor det er købt, eller at kassere det. 
 
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte egen læge skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
 
Kontorbutikken refurb banner